"Håndværksmæssig genialitet og fremragende sammenspil til en, desværre, lidt visionsfattig jazzmentalitet.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg føler en hvis ærefrygt ved at skrive om tre så garvede fyre som TS Høeg, Niels Bosse Davidsen og Kresten Osgood. De er tre af de helt tunge drenge i dansk jazz, og udgav i 2010 albummet 3 of a kind.

Det er ægte triojazz (kontrabas, trommer, sax), men allerede fra første nummer, "birdbasket hipster", føler jeg en vis nerve, som skinner igennem det, om man vil, lidt uoriginale lydbillede. De tre gutter spiller sammen, og det er unægteligt dét, jeg synes, er det bærende på skiven. De spiller alt fra ægte "derudaf-jazz", over ømme, rolige ballader, til tunge, freejazzede sekvenser. Der bliver sågar plads til en række covernumre (for eksempel Thelonious Monk's "Ask Me Now"). Det centrale element på pladen er dog hverken genrer, eller hvad de spiller, men derimod, at de har det sjovt, mens de gør det.

Trioen er udsprunget af TS Høegs tentet Dane TS Hawk & The Locomotion Starsemble, og ifølge TS Høeg er den nye konstellation et forsøg på at ”nærme sig et decideret neo-jazzet udtryk”. Dette lykkes: de tre musikere formår i den grad at spille jazz, som jeg forstår ved ordet ”neojazz”; altså denne 20. Århundredes jazz, som efter min mening har lydt ens i meget lang tid.

Man kan ikke klandre nogen som helst for at spille musik, det handler om sammenspillet og energien. Og det synes jeg i bund og grund, at trioen har fanget. Dér, hvor tråden knækker for mig, er, når jeg ved, at neojazz altid bliver spillet, som den gør på 3 of a kind. Det faktum gør på ingen måde pladen dårlig eller kedelig, men jeg sidder tilbage med en halvflad fornemmelse af, at musikken på en eller anden måde er forældet. Tilgangen og ærligheden blomstrer tydeligt (hvilket egentlig er det essentielle), men jeg kunne dog savne en vis grad af originalitet, da jeg ved, at de rutinerede herrer sagtens kan udfylde en sådan rolle. Jeg savner noget fremadsynethed, sådan som man har set så mange andre gange før! Når det er sagt, må man endelig ikke glemme, at TS Høeg, Niels Bosse Davidsen og Kresten Osgood spiller fremragende sammen, og at numrene er komponeret, som var musikerne skabt for hinanden! Det er en fryd at høre musikere, som fokuserer på håndværket i sammenspillets kunst, i en tid hvor det musikalske fokus er på folk som gøres til grin foran et dommerpanel på tv, eller musikere som laver radiostøbt musik.

Alt i alt udgør 3 of a kind et håndværksmæssigt godt jazzalbum, som indeholder alsidighed og glæde ved musikken, men altså desværre også en jazzmentalitet, der mangler vision og fremadsynethed."